Special Olympics kommer til Los Angeles i juli 2015

Los Angeles er en by fuld af film- og sportsstjerner, men i sommeren 2015 bliver de 7000 atleter til Special Olympics de sande stjerner. Den 25. juli til 2. august er Los Angeles vært for Special Olympics World Games, hvor udviklingshæmmede atleter fra ikke mindre end 177 lande dyster om medaljer og ære.

(la2015.org)

(la2015.org)

Med 7.000 atleter, 3.000 trænere, 30.000 frivillige og ca. 500.000 tilskuere bliver Special Olympics World Games den største sports- og humanitære begivenhed overalt i verden i 2015, og den største enkeltstående begivenhed i LA siden De Olympiske Lege i 1984.

Læs mere HER

Host Town Programme:

Forud for legene deltager atleterne i Host Town-programmet, hvor de bliver indlogereret i (mindre) byer i området omkring Los Angeles. Her vil atleterne lære mere om amerikansk kultur og samtidig lære de lokale om deres kultur.

Norge: Den norske delegation skal besøge La Habra, som ligger kun 30 minutter fra Downtown Los Angeles og tæt på Disneyland Park California i Anaheim.

Danmark: Den danske delegation skal bo i danskerbyen Solvang, som ligger i vinlandet omkring Santa Barbara. Byen blev grundlagt i 1910 af danske indvandrere. Det er stadig muligt at smage æbleskiver, traditionelt rugbrød, smørrebrød og meget mere.

Sverige: Den svenske delegation skal bo i Riverside, en time øst for Downtown Los Angeles. Riverside er kendt for sine fantastiske sportslige faciliteter, kulturelle aktiviteter og attraktioner, historiske seværdigheder og mange smukke parker med citrustræer.

Finland: Den finske delegation skal bo i Downtown San Diego – surferbyen, der også er kendt som en familievenlig kystby med mange store forlystelsesparker, en berømt zoologisk have og meget mere. Byen blev grundlagt af spanske indvandrere og var en del af Mexico i 30 år i 1800-tallet, men kulturen lever videre i dag.

LA2015 app

LA2015, som Legenes officielle navn i år er, har lanceret en app, hvor du kan tage billeder, tilføje en Circle of Integration og poste det på sociale medier. Via app’en kan du møde tusindvis af World Games fans fra hele kloden og vise verden, at Special Olympics handler om accept og inklusion. Du vil også modtage vigtige meddelelser, deltage i fora, få oplysninger om events, bogmærke de events, du vil deltage i, og få let adgang til alt hvad der omhandler World Games. App’en er tilgængelig til både Apple og Android.

Legg igjen en kommentar